Positivt at regering og DF dropper omstridte besparelser på erhvervsskoler, men alle ungdomsuddannelser udenfor de største byer bør fritages fra sparekrav, hvis man spørger Landdistrikternes Fællesråd, der frygter at små institutioner i provinsen må dreje nøglen om.

Erhvervs- og ungdomsuddannelserne står over for en fremtid med markant dårligere økonomiske forudsætninger og rammes hårdt af omprioriteringsbidraget på 2 procent årligt, der bl.a. kan betyde færre uddannelsestilbud i land- og yderområderne. Flere landgymnasier melder om risiko for lukning.

Regeringen havde oprindeligt lagt op til, at bidraget først skulle afskaffes i 2022, men det er nu besluttet at fjerne omprioriteringsbidraget for erhvervsskolerne allerede fra næste år.

Hos Landdistrikternes Fællesråd, der bl.a. repræsenterer 55 kommuner, er man glade for, at regeringen nu vælger at fjerne omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne, der har stor betydning for vækst og udvikling i hele landet, men håber samtidig, at omprioriteringsbidraget vil blive fjernet for de øvrige ungdomsuddannelser i provinsen.

– Det er vigtigt, at vi ikke glemmer de øvrige uddannelser, der stadig bliver ramt af besparelserne, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og fortsætter:

– Det er især de mindre ungdomsuddannelserne i land- og yderområderne, der bliver hårdt ramt af besparelsen, fordi de i stor udstrækning baserer deres økonomi på taxametertilskud. For at opfylde besparelserne vil nogle af skolerne blive tvunget til at flytte uddannelsestilbud til de større byer, hvilket i sidste ende kan betyde lukninger i landdistrikterne.

Faldende elevtilgang og besparelser er en farlig cocktail

En analyse fra Gymnasiernes Lærerforening viser, at elevtilgangen for ungdomsskolerne vil falde med 20 procent frem mod 2030, og det er her særligt de skoler, der modtager udkantstilskud, der vil blive ramt. Faldende elevtal sammen med 2 procent-besparelsen betyder yderligere økonomiske vanskeligheder og færre valgmuligheder for de unge, når skolerne ikke kan opretholdes sammen studieretninger og valgfag som før.

– Erhvervs- og ungdomsuddannelser bidrager til vækst og udvikling, ikke bare i byerne, men også i landdistrikterne. De unge skal derfor sikres attraktive valgmuligheder, så deres uddannelsesmuligheder ikke begrænses af deres bopæl, og regeringen bør derfor annullere 2 procent-besparelsen for ungdomsuddannelser, siger Steffen Damsgaard.

I Morsø Kommune, der er medlem af Landdistrikternes Fællesråd, mærker man konsekvenserne af de markante besparelser på ungdomsuddannelserne.

– Vi har taget alle lette besparelser. Omprioriteringsbidraget og det faldende elevtal vil komme til at betyde både ringere udbud og urimelige arbejdsforhold for lærerne. Der må gøres noget, hvis Danmark ikke skal gøres uddannelsesskævt, siger rektor på Morsø Gymnasium Kurt Sonne Thomsen.

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har indkaldt undervisningsminister Merete Riisager i samråd om omprioriteringsbidragets konsekvenser for gymnasier i landdistrikter. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 7. november.