Faxe by

Flemming Krøll holder foredrag i Biografen Kanten

LOF Faxe inviterer til et humoristisk foredrag med revydirektør Flemming Krøll i Biografen Kanten i Faxe.

Tirsdag den 24. januar klokken 10.30 inviterer LOF Faxe til et humoristisk foredrag med titlen ‘Fra kokkeelev til revydirektør’ med revydirektør Flemming Krøll i Biografen Kanten i Faxe.

Flemming Krøll vil fortælle om den forunderlige vej fra den ene verden til en anden, krydret med lidt revyindslag og sange.

Flemming Krøll blev landskendt i 1973, da han optrådte i TVs Musikalske Venner. Hans første LP/CD kom i 1974 og siden er det blevet til 17 LP/CD. Krøll har spillet teater/musical og lavet revy hver sommer siden 1979 forskellige steder i landet. I 1985 overtog han Nykøbing F. revyen, som i dag er en af Danmarks mest populære revyer.

’Krøllbassen altid er i stand til at få sit publikum til at more sig, eller nærmere sagt, skrige af grin.

Man kan tilmelde sig på faxe.lof.dk eller ringe til skolelederen på telefon 4240 1050.

Kommentarer