Flere biler kørt af Sydmotorvejen torsdag morgen

Rønnede: Politiet melder torsdag morgen om flere uheld på Sydmotorvejen i begge retninger mellem Rønnede og Tappernøje.
Torsdag den 28. april melder politiet om flere uheld på Sydmotorvejen i begge retninger mellem Rønnede og Tappernøje på grund af vand og hagl/sne på kørebanen
– Det er et meget centralt sted, det er skete, mellem Rønnede og Tappernøje, hvor flere biler er kørt af motorvejen. En enkelt er også væltet rundt, fortæller vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til EkstraBladet.
– Der har også været et voldsomt regnskyl tidligere lige i området der, siger vagtchefen.
I alt tre biler har været involveret i ulykkerne, men det er heldigvis ikke er gået ud over nogen personer. Uheldene skulle ikke påvirke morgentrafikken, da bilerne er kørt af motorvejen.
Politiet opfordrer bilisterne til at køre forsigtigt.
Kommentarer