Haslev

Flere forældre fravælger folkeskolen

Faxe Kommune: Flere af forældrene til de elever, der skal starte i 7. klasse på en ny skole, fravælger folkeskolen.

Faxe Kommune fylder hvert år overbygningsklasserne op på tværs af afdelingerne i de tre skoledistrikter, ifølge den nye skolestruktur.

Det betyder blandt andet at ni elever fra Bavneskolen i Dalby, skal starte i 7. klasse på en ny skole efter sommerferien. Det skriver Dagbladet.

Det er tre af dem så utilfredse med at de i stedet har skiftet til Haslev Privatskole, der nu er fuldt tosporet. Og der er fortsat stor efterspørgsel på pladser.

– Forældrene siger udtrykkeligt, at deres børn har gået i velfungerende klasser, men at de ikke ønsker at blive flyttet til en anden folkeskole, og derfor vælger de i stedet en privatskole, fortæller skoleleder på Haslev Privatskole, Gitte Fuglsang Kehl til Dagbladet.

Formand for uddannelsesudvalget, Jonas Kristinsson (V) understreger at der ikke er råd til at fjerne de såkaldte ’prikkerunder’. Han mener at forældrene i stedet for at droppe folkeskolen, bør se på hvad de selv kan gøre for at børnene får en god skolegang.

Sidste år forsøgte sidste år at afskaffe de såkaldte ’prikkerunder’ og i stedet samle overbygningsklasserne, men forslaget faldt til jorden efter flere demonstrationer og voldsom debat både i medierne og på borgermøder.

Kommentarer