Flere fotos fra Sankt Hans aften i Faxe Ladeplads
Faxe Ladeplads: Flere hundrede mennesker på stranden, da den imponerende dravat trak ind over området.
Torsdag den 23. juni blev der afholdt Sankt Hans aften med bål ved Flagstangen i Faxe Ladeplads.
Der var samlet flere hundrede mennesker på stranden og bålet var blevet tændt, da dravatten, eller gustskyen som vejrfænomenet også kaldes, trak ind over området.
– Der opstod pludselig bilkaos på parkeringspladsen, da et stort antal mennesker flygtede fra stranden, mens andre ankom og gik mod bålet, fortæller Stefan Pedersen.
Læs også: Voldsomt tordenvejr og skybrud ramte Sankt Hans aften
Bålet overlevede første skyl og brændte hele natten. Da arrangørerne forlod stranden, var alt ryddet op og bålet indskærmet med afspærringstape og advarselsskilt. Det var stadig varmt.
– Der var torden over Faxe Ladeplads hele natten, og de som trodsede vejret fik lov at opleve naturens ’midsommer’ kræfter’ afslutter Stefan Pedersen.
Denne artikel er et læsertip. Du kan også tippe Faxe.nu ved at sende billeder og tekst til tip@faxe.nu.
Kommentarer