Flere sygdomstilfælde i Haslev
Flere personer fra Haslev er torsdag formiddag bragt til hospitalet.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har torsdag klokken 10.45 modtaget en anmeldelse fra Region Sjællands vagtcentral. Ambulancer var sendt til en adresse i Haslev, hvor der var flere sygdomstilfælde.
Ved ankomsten blev det konstateret, at der var flere sygdomsramte personer, der blev bragt til forskellige hospitaler. Politi og sundhedssektor er i øjeblikket i gang med at undersøge hændelsesforløbet og årsagen til sygdomstilfældene.
Politi og sundhedssektor kan for nuværende ikke oplyse yderligere. Så snart der er mere at tilføje, vil der blive udsendt yderligere information.
Kommentarer