FLF inviterer til årsmøde i Rønnede på onsdag

Rønnede: Faxe Kommunes Landsbyforum inviterer til årsmøde og debat på onsdag i den gamle byrådssal i Rønnede
Onsdag den 20. marts inviterer Faxe Kommunes Landsbyforum, FLF til årsmøde og debat om ”kommunens tilstand”. Det sker i i den gamle byrådssal i Rønnede.
Der er plads til alle interesserede.
I indkaldelsen til årsmødet lægges der op til debat om tilbageblikket på foreningens aktiviteter i 2012, først fortælles der om hvad der sket og dernæst er det tid til at snakke om det der kunne have været gjort.
Læs også: Lavede 500 liter æblemost i Miniparken i lørdags
FLF repræsenterer landområderne, som kæder byerne sammen. FLF har nu 13 medlemsforeninger med omkring 10.000 medlemmer hvilket svarer til en tredjedel af kommunens borgere.
-Det giver en naturlig position, hvor vi kan samle trådene og øve indflydelse, gøre en forskel.
– Der er masser af emner, som vi hver især mener noget om. Lad os tale om dem sammen. Måske kan vi give vores byrådskandidater, der lige nu venter i kulissen på stikord, nogen gode ideer, som de kan diskutere i valgkampen. udtaler Hanne Løkke Winther der er formand for FLF, Faxe kommunes Landsbyforum. Og hun fortsætter:
– Faxe kommune har længe ført overlevelsespolitik, nu skal der ses frem. Faxe ligger på Kanten, også på kanten af af Udkantsdanmark, så der skal træffes afgørende beslutninger.
– Da tilflytning af nye borgere med nye ressourcer er afgørende for at kommunen kan tilbyde os den fremtid, vi har brug for, må vi være kritiske på en konstruktiv måde, afslutter Hanne Løkke Winther.
FLF’s årsmøde foregår onsdag den 20. marts klokken 19.30 i den gamle byrådssal i Rønnede
Kommentarer