Haslev

Flot indsats fra Haslev ABK

Lørdag den 2-2 2019 havde Haslev ABK 5 boksere til Diplomstævne i Helsinge. 

Et diplom kræver meget af bokserne. De skal vide hvad de laver i bokseringen, da de bliver bedømt på balance og fodarbejde, parade og undvigelse samt de rene slag.
For at opnå diplom skal man i 3 omgange tilsammen lave mindst 27 point og det gjorde alle 5 boksere fra Haslev Amatør Bokse Klub.
Andreas Dahlstrøm Petersen fra Fakse og Mikkel Frøbjerg Lorenz var i ringen for første gang og de fik henholdsvis 31 og 27 point, Julius Bendig og Emil Læbel Olsen fra Haslev fik tillige 31 point, mens Nicolai Frøbjerg Lorenz fra Haslev fik hele 34 point.
Vi fra Haslev Amatør Bokse Klub er meget stolte af vores drenge og ønsker dem alle et stort tillykke med resultaterne.
Hvis man har en bokser gemt i sig så find den frem og kom forbi Haslev ABK Finlandsgade 24 mandag, tirsdag og torsdag fra kl 17.30 til 19.00.

Kommentarer