Haslev

Flot præstation af to boksere fra Haslev

Haslev: Nils og Samim fra Haslev Bokseklub af 1976 leverede en flot præstation i weekenden.

Søndag den 14. februar stillede Haslev Bokseklub af 1976 med to boksere til weekendens boksestævne i BK Kelly.

Nils på 11 år var dagens  første til at repræsentere byens Bokseklub.  Nils bokser u19 og har indtil videre bokset fire diplomkampe. Nils boksede flot teknisk boksning, havde god benstilling, gode parader, lavede flotte lige slag og blev derfor også belønnet med 27 point og dermed et diplom.

Klubbens anden bokser, Samim på 18 år, bokser elite og skulle senere på dagen i kamp. Samim vandt 3-0 over sin modstander fra Ringsted.  Samim viste flot overblik og boksede endnu engang flot teknisk  opsving.  Samim stiller op til SM til marts, som afholdes i Toreby på Lolland.

Klubben vil gerne ønske Nils, Samim samt de to trænere Lars Christiansen og Bo Merkel, tillykke med de flotte resultater.

Der er masser af plads til boksetræning i Haslev Bokseklub af 1976,  både for kommende kampboksere, men også motionister. Klubben træner i hallen på det gamle seminarium.

Foto: To trætte boksere samt to tilfredse trænere.

Faxe.nu støtter aktive foreninger, klubber og lokale ildsjæle, og bringer nyt om kommende arrangementer og begivenheder i Faxe-området. Oplysninger og fotos samt information om arrangementer osv. kan sendes pr. e-mail til tip@faxe.nu. Det er gratis.

Kommentarer