Flot sæsonstart i Visekælderen
Karise: Sæsonens første arrangement i Visekælderen blev en stor succes med cirka 75 tilhørere
Henning Vilén og Vindebrokoret optrådte mandag den 1. oktober i Visekælderen. Det var sæsonens første arrangement.
– Når tiden er inde til en ny sæson, er man meget spændt på, hvad den vil bringe. Vi blev glædeligt overraskede da cirka 75 mødte op første aften for at høre Henning Vilen og Vindebrokoret. Og det blev en fin aften, derfor håber bestyrelsen, at andre kunne blive interesseret og finde vej til ”Visekælderen”. Det er stadig fordelagtigt, at købe et sæsonkort, idet der er 6 spændende aftner i vente endnu, fortæller Henning fra Visekælderen.
Næste arrangement i Visekælderen foregår mandag 5. november. Her kommer Stig Nørregård, der vil tage publikum med på en musikalsk rundrejse med “Revyens Mestre”.
Man kan spise godt og billigt før ”Revyens Mestre”. Tilmelding til Marianne på Karise Højskole på telefon 5678 7027.
Hvis man vil vide mere om priser, programmet og foreningen kan man gå ind på forenings hjemmeside www.visekaelderen.dk
Alle Visekælderens arrangementer afholdes klokken 19.30 på Karise Højskole, Bredgade 22, Karise.
Kommentarer