Flot tilslutning til Roholtes juletræsfest i går

Roholte: Der var rigtig flot tilslutning til Kludeegens årlige juletræsfest i Roholte Forsamlingshus i går

I går, lørdag den 29. december havde Kludeegen inviteret til juletræsfest . Der var rigtig flot tilslutning. Det hele foregik som i de “gamle dage” hvor børn og forældre ankommer. Der er straks en flok friske unger, der spurter rundt om træet, og leger fangeleg.

Så bliver juletræet tændt, og børn og voksne går med om træet, og synger nogle af julens samler og sange, accompagneret af Jakob på klaver.

Herefter skulle der leges, og der blev enkelte forældre lidt trætte, og måtte sidde og nyde lækkerierne fra cafeen, men der var godt gang i legene, og der blev sluttet af med en Boogie Woggie, så taget var ved at lette.

Derefter stillede alle de søde børn op på 2 rækker, og fik godteposer og sodavand af Nissen “Gammelnok” og hans søde nissehjælpere.

– Som en ekstra overraskelse, havde Jonas Hinze meldt sin ankomst med sin trompet. Han spillede Amazing grace for os, det var bare så flot, fortæller Lene Rostgaard fra Kludeegen og fortsætter:

– Det var en rigtig hyggelig aften, hvor der efterfølgende blev snakket og julehygget ved bordene. Alle ønskes et godt nytår og på gensyn i 2013. Stor tak til sponsorerne i årets løb. Det gør godt med opbakning til vores arrangementer.

Kommentarer