Haslev

Flotte præstationer ved regionsmesterskaberne

haslev_svoemmeklub2

Haslev: Haslev Svømmeklub deltog i weekenden ved regionsmesterskaberne, der blev afholdt i Herlufsholm og Næstved svømmehaller

I Herlufsholm svømmede de ældste svømmere. Drenge årgang 1999 og 2000 og piger årgang 2001 og 2002. Her deltog Niels RE Sørensen, Emil Compen, Asger Flytkjær-Hansen, Jakob Dynesen, Rasmus Lynge Schmidt, Kasper Nicolaj Lynge og Laura Mikkelsen. De syv svømmere havde i alt 23 starter og det blev til personlige rekorder i ikke mindre end 21. Niels kvalificerede til Østdanske Årgangsmesterskaber for årgang 1999, mens Emil og Asger kvalificerede sig til både Østdanske og Danske Årgangsmesterskaber for årgang 2000.

I Næstved svømmede de yngste, det vil sige drenge årgang 2001 og yngre og piger årgang 2003 og yngre. Her deltog Olivia Møller, Amalie Wichmann Larsen. Petrine RE Sørensen, Frederik Birch Jørgensen, Nicolai Andreassen, Anna Lind Petersen, Frederik Kongsted Hansen og Holger Flytkjær-Hansen. Også de ”unge” svømmere gjorde det super godt. I 25 starter blev det til 18 personlige rekorder.

Alt i alt et super resultat, der viser at den hårde træning bærer frugt. Især for K-holdet har træningslejren i efterårsferien givet et ekstra boost. Nu bliver det spændende at se om dampen kan holdes oppe resten af sæsonen, for med kun tre træninger om ugen træner Haslevs bedste svømmere langt mindre end de bedste hold i andre svømmeklubber, der typisk har 5 til 10 træningspas om ugen. K-holdet har i år desværre måtte vinke farvel til deres fredagstræning på grund af den nye skolereform. Håbet er at næste sæson kan give mere haltid.

Næste opgave for svømmerne bliver Haslevs eget nålestævne den 22. november. Østdanske Årgangsmesterskaber afholdes i Gentofte 5.,6. og 7. december og Danske Årgangsmesterskaber afholdes først i det nye år.

 

Kommentarer