Flotte resultater ved Hillerød Cup for Haslev Svømmeklub
Haslev Svømmeklub kom hjem fra Hillerød Cup med 35 medaljer – 11 af guld, 12 af sølv og 12 af bronze.
De dygtige svømmere fra Haslev Svømmeklubs Konkurrence afdeling var i weekenden 25-26 november i Hillerød for at deltage i Hillerød Cup 2017.
For nogen af svømmerne fra talentholdet, var det første gang de skulle prøve kræfter med et stort stævne, men det kunne man ikke se, for alle svømmere nye som ’gamle’ leverede fremragende resultater med mange personlige rekorder og masser af medaljer. Hele 35 medaljer blev det til, fordelt med 11 af guld, 12 af sølv og 12 af bronze.
Super flot gået af svømmerne, der i efteråret har vist stor fremgang. Dette har betydet, at flere har kvalificeret sig til Østdanske årgangsmesterskaber og/eller til Danske årgangsmesterskaber.
Det er Christopher Vejlbo Hansen, Petrine R.E. Sørensen og Lærke Møller, der har kvalificeret sig til Østdanske årgang, hvor man kun kan kvalificere sig via en kravtid i 100 eller 200 m medley. Til Danske Årgangsmesterskaber i februar er Sisse Berg Olesen, Lærke, Petrine og Christopher kvalificeret, mens Petrine har klaret kravtider til Danske Årgangsmesterskaber på langbane, der afholdes til sommer.
Til alle stævner er der stadig mulighed for at kvalificere sig, så man håber at flere kan komme med. Det kan blandt andet ske ved Haslev Cup, der svømmes i Haslev Svømmehal 13. januar 2018.
Følgende svømmere vandt medaljer:
- Christopher Vejlbo Hansen – 3 guld, 1 sølv og 1 bronze
- Petrine R.E. Sørensen – 3 guld, 1 sølv og 1 bronze
- Lærke Møller – 2 guld, 1 sølv og 1 bronze
- Storm Meldgaard – 1 guld og 2 sølv
- Emilie Lyngfeldt Boholm – 1 guld og 1 sølv
- Nicoline Bohn Jakobsen – 1 guld
- Noel Sander Vestergaard – 2 sølv og 4 bronze
- Sisse Berg Olesen – 1 sølv og 1 bronze
- Nynne Jakobsen – 1 sølv
- Theodor Kongstad – 1 sølv
- Nicole Jensen – 1 sølv
- Sofie Nielsen – 2 Bronze
- Andreas Lyngfeldt Boholm – 1 bronze
- Anna Lind Petersen – 1 bronze
Kommentarer