Debat og politik

Flyt Fokus

Lørdag, den 24. juni bragte Sjællandske en artikel om de forslag, som 2 kandidater fra Venstre og Socialdemokratiet har fremlagt om at give en master-uddannelse i pædagogik til alle børnehaveklasselærere fra samtlige kommunens skoler.

Indsendt af Steen Petersen, Medlem af Faxe Byråd for Dansk Folkeparti

Forslaget er naturligvis gennemtænkt og udtryk for, at begge de 2 partier ønsker at forbedre undervisningen i vores skoler, så vi kvitterer naturligvis for de positive idèer bag forslaget.

Men i Dansk Folkeparti vil vi lægge fokus et helt andet sted, nemlig i udskolingen. De sidste kvalitetsrapporter viste desværre, at vores skoler ikke klarer sig så godt, som vi kunne ønske. Elevernes karakterer er ikke gode nok. Bl.a. har for mange svært ved at få det nødvendige 2-tal i Dansk og Matematik.

Derfor ønsker vi at bruge flere ressourcer i Udskolingen. Der kan f.eks. være tale om bedre muligheder for forberedelse, herunder færre undervisnings-timer til nye lærere, holddannelse, 2-lærerordning o.s.v. og et bedre vikarsystem med kombistillinger bestående af 50 % faste og 50 % vikartimer.

Ingen af mine forslag er ultimative, men naturligvis åbne for en forhandling. Dansk Folkeparti er klar.

Kommentarer