Følelsen af Faxe søger børn til kampagnefilm
Haslev: Følelsen af Faxe sat gang i en kampagnefilm der skal fortælle resten af Danmark om de glæder der er, når man kalder Faxe Kommune for sit hjem.
Faxe Kommune skal og vil vokse indbyggermæssigt. Derfor har kampagnen Følelsen af Faxe sat gang i en kampagnefilm der skal fortælle resten af Danmark om de glæder der er, når man kalder Faxe Kommune for sit hjem. Til optagelserne skal der bruges lokale børn. Følelsen af Faxe afholder casting søndag d. 2. oktober 2016 fra klokken 10 til 12 med en professionel caster bag roret.
Følelsen af Faxe er for alle
Faxe Kommune har brug for flere børnefamilier til vores byer og landsbysamfund. De er vigtige for folkeskolerne, lokalsamfundene og vores fremtid. Derfor er det oplagt at lade børnene fortælle om deres glæder ved at bo her, da de taler til børnefamilierne og deres umiddelbarhed giver et godt indtryk af, hvad Følelsen af Faxe er.
Formålet med Følelsen af Faxe er dels at tiltrække borgere til Faxe Kommune, dels at engagere nuværende borgere i at fremhæve de kvaliteter, Faxe Kommune rummer. Og hvem er bedre til at fortælle om hverdagen, kvaliteterne og glæderne ved at bo i Faxe Kommune end dem der bor her.
Kampagnen er bygget op omkring fællesskab og sammenhold. Noget der kendetegner livet i de forskellige områder af kommunen – foruden den smukke natur og de mange oplevelser vi kan tilbyde. Derfor opfordrer Følelsen af Faxe både drenge og piger i alderen 6 – 8 år fra hele kommunen til at møde op søndag d. 2. oktober.
Kom til casting
Ligesom selve kampagnen Følelsen af Faxe er kampagnefilmen bygget på det fællesskab og sammenhold der kendetegner livet i kommunen – fortalt af nogle af de yngste borgere selv.
De medvirkende børn skal derfor være bosiddende i Faxe Kommune, have masser af gå-på-mod, energi og personlighed og er ikke bange for at tale foran et kamera.
For at skabe den bedste film, og give de medvirkende børn en god oplevelse, har Følelsen af Faxe allieret sig med Tine Jespersen som skal caste på selve dagen. Det giver en oplevelse for de medvirkende børn, der kan prøve deres talent af foran kameraet og det medvirker til, at filmen får mest mulig slagkraft.
Castingen finder sted på Vestskolen afdeling Vibeeng i Haslev.
Der vil på dagen også være sørget for lidt lækkert til at fordrive ventetiden med, men husk malebog, Gameboy eller andet underholdning, da der kan være lidt ventetid.
Der gives en særlig gave til de medvirkende i kampagnefilmen
Alle deltagerne til castingen skal være ledsaget af en forældre/voksen, der kan give tilsagn om brugen af barnet i Følelsen af Faxes arbejde.
Foruden den professionelle caster vil selve filmen blive optaget af et professionelt filmhold i weekenden 5-6. november 2016.
Kommentarer