Haslev

Fokus på trafiksikkerhed på Sofiendalskolen tirsdag

Haslev: Sofiendalskolen får på tirsdag besøg af Lars Olsen fra ”Rådet for sikker trafik” der vil sætte fokus på unge og trafiksikkerhed

Tirsdag den 19. februar vil Lars Olsen fra ”Rådet for sikker trafik” blandt andet fortælle om på trafiksikkerhed, ulykkesstatistikker og konsekvenser på Sofiendalskolen i Haslev.

Lars Olsen vil blandt andet opfordre alle unge til at sikre, at deres knallert er lovlig og at det vigtigt, at man altid kører med hjelm og ikke kører spritkørsel. For forsikringen dækker ikke, hvis knallerten er ulovlig eller man har kørt uforsvarligt. Det kan betyde en regning på mange hundredetusind kroner i skadeserstatning med videre. Og det kan også berøve den unge muligheden for at få kørekort til bil som 18 årig.

Desuden gennemgås den nye knallertlovgivning på mødet og ungdomsskolens undervisere vil fortælle om den praktiske afvikling af knallertkurset.

Mødet med ”Rådet for sikker trafik” foregår tirsdag den 19. februar klokken 19 til 20.30 i cafeen på Sofiendalskolen. Der er adgang for alle.

Kommentarer