Karise

Følelsesladet fakkeloptog på Ganneskovvej

Man var ikke i tvivl om hvor stor betydning den afdøde hund Osvald havde haft for Danny Hansen og resten af familien, da der var arrangeret fakkeloptog på Ganneskovvej fredag aften.

Efter at Danny Hansen havde holdt en kort tale for de omkring 60 fremmødte, som trods bidende kulde og glatte veje, havde valgt at deltage i det flotte fakkeloptog gik turen ned ad Ganneskovvej til det sted hvor labradoren Osvald brutalt blev skudt ned kun fem meter foran Danny’s far Lau Lausten sidste lørdag ved middagstid.

Det blev en meget følelsesladet og bevæget afsked som familien og resten af følget tog med Osvald på selve gerningstedet, hvor næsten alle fakler stod og brændte i flere timer efter og der blev grædt mange tårer hos de fremmødte, som efterfølgende samledes på Ganneskovvej 2 hvor der efterfølgende blev snakket om den voldsomme nedskydning og den mange årige nabostrid, som lørdag middag kostede labradoren Osvald livet.

Både Danny Hansen og Lau Lausten var overvældet over det store fremmøde, som udover familie bestod af rigtig mange mennesker som havde trodset vejret og var kørt langt for at deltage i fakkeloptoget og alle var enig om at det var en fantastisk flot måde at tage afsked med labradoren Osvald og at det var så følelsesladet en oplevelse at man helt glemte at det hele foregik alt imens naturens kræfter hærgede ind over markerne med både sne og kraftig blæst.

Kommentarer