Haslev

Folkemiddagen på Gisselfeld er aflyst

bondens-marked_gisselfeld

Haslev: Bondens Marked har aflyst den stort anlagte folkemiddag på Gisselfeld lørdag aften

Som noget nyt havde Bondens Marked inviterer til en overdådig folkemiddag lørdag aften, i forbindelse med sommermarkedet. Maden skulle tilberedes af de to autodidakte kokke og madentusiaster, Solfinn Danielsen og Esben Grundtvig, der kalder sig Rødder.

Men det er desværre ikke lykkedes at sælge billetter nok.

Læs også: Bondens Marked og folkemiddag i weekenden

– Vi har desværre måttet aflyse vores stort anlagte Folkemiddag. Det var en drøm der brast. Vi har solgt alt for få billetter til at det kan svare sig at gennemføre arrangementet, skriver Jette Højholdt Mikkelsen.

– Vi har dog et dejligt marked begge dage, som er værd at besøge. Vi har aktiviteter og masser af dejlige, glade stadeholdere, så vi ses da i weekenden på Gisselfeld.

Se en liste over stadeholderne her

Bondens Marked afholdes lørdag den 21. og søndag den 22. juni, begge dage fra klokken 10 til 16 på Gisselfeld Kloster.

 

Kommentarer