Rønnede

3 mio til vejen fra Rønnede til Slagelse

De såkaldte modulvogntog er årsag til forbedring af vejen mellem Rønnede, Næstved og Slagelse

Rønnede: En politisk aftale indgået i dag tirsdag afsætter 3 millioner kroner til vejen fra Rønnede via Næstved til Slagelse 

Der er i dag tirsdag den 7. februar indgået en politisk aftale på transportområdet mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget, som får betydning for rute 54 mellem Rønnede og Næstved.

Vejdirektoratet har netop fremlagt gode erfaringer fra et forsøg med de såkaldte modulvogntog, der er lastvognstog på op til 25,25 meters længde og en samlet vægt på 60 ton. Partierne bag aftalen ønsker derfor at sikre adgang for de store lastvognstog til Næstved.

Der afsættes derfor 3 mio. kr. til en tilretning af strækningen mellem Slagelse via Næstved til Rønnede.

Vejen fra Slagelse til Rønnede vil blive tilpasset, så den kan anvendes af modulvogntog fra 2016.

Kommentarer