Haslev

Folkeuniversitet afholder forelæsninger om Dansk Vestindien

Haslev Folkeuniversitet indbyder til fem forelæsninger om ’Det tabte paradis:  Dansk Vestindien’ i forårssæsonen i år.

I anledning af at det den 31. marts er 100 år siden at Danmark solgte de tre vestindiske øer til USA afholder Haslev Folkeuniversitet fem forelæsninger om ’Det tabte paradis:  Dansk Vestindien’. Forelæsningerne foregår på MSG Haslev.

Fem eksperter fortæller om de grumme tider og begivenheder da Danmark var kolonimagt og slavehandlernation i 250 år og om da Danmark tabte Vestindien men vandt Grønland.

Torsdag den 23. februar: Fra Dansk Vestindien til US Virgin Island 1900-1940. Øer under forandring. Ved Jens Begtrup. Cand.mag. og arkivar Rigsarkivet.

Torsdag den 2. marts: Dansk kirkehistorie i Caribien – de glemte sogne. Ved Erik Balslev-Clausen. Cand.theol & phil. Provst.

Torsdag den 9. marts: Christianshavnske slavehandlere og -skippere. Ved Anders Bjørn. Cand.mag.. Lokalhistoriker

Torsdag den 16. marts: Gendarmen solgte sodavand og postkort. Historiske emner ved DVI. Ved Ulrik Lauridsen. Lærer.

Torsdag den 23. marts: Min Vestindiske Historie – om håndværk og arkitektur, om Jens Michelsen Beck og hans kammertjener. Ved Ulla Lunn. Arkitekt m.a.a.

Udførligt program findes på hjemmesiden www.fu-komiteer.dk/haslev

 

Kommentarer