For høj fart skyld i dødsulykken ved Rønnede
Rønnede: Ulykken ved afkørsel 37 ved Rønnede mandag eftermiddag, hvor en mand blev dræbt, skyldes for høj fart
Konklusionen på Den Uafhængige Politiklagemyndighed’s undersøgelse af ulykkesstedet er at det formentlig var høj fart, der var årsagen til ulykken. Den stjålne bil, de tre udlændinge befandt sig i, er ikke blevet ramt af andre køretøjer.
Læs også: Biljagt ender med en dræbt og to sårede
Den Uafhængige Politiklagemyndighed blev tilkaldt fordi ulykken skete i forbindelse med en politijagt. En motorcykelbetjent og en betjent i en civilbil, der forfulgte bilen, er begge blevet afhørt om ulykken.
– Efter afhøringen kan vi fastslå, at politifolkene ikke påkørte bilen med de tre mænd. Føreren af bilen mistede kontrollen over den på grund af for høj fart, siger Niels Raasted til TV2 Øst.
– Bilen fra ulykken kørte med for høj fart i svinget og den tumlede rundt, siger efterforskningsleder Niels Raasted til tv2.dk og han fortsætter:
– Noget andet politi, som var blevet adviseret om, at de kom, var på stedet, og de gav førstehjælp til den dræbte.
Den dræbte sad på bagsædet i bilen, hvor der desuden er fundet flere tyvekoster, der formodentlig stammer fra indbrud i området.
Kommentarer