Erhverv

Forårets turismekonference afholdes på Jomfruens Egede

jomfruens_egede

Faxe: På forårets turismekonference, der afholdes på Jomfruens Egede, kan man møde Martin Bender.

Forårets turismekonference i Faxe Kommune afholdes tirsdag den 12. maj fra klokken 17 på Jomfruens Egede.

Den tredje i rækken af lokale turistkonferencer sætter fokus på Martin Bender, nytiltrådt direktør for den lige så nyetablerede turismeorganisation Visit Sydsjælland-Møn. Martin Bender vil fortælle om hans visioner for det fremtidige arbejde. Der bliver lejlighed til at diskutere perspektiverne og stille ham nogle skarpe spørgsmål om, hvor vi skal hen med Faxe Kommunes turisme.

Læs også: VisitSydsjælland-Møn har ansat en direktør

Også igangværende og eventuelle kommende projekter er på programmet.

Man kan downloade invitationen fra kommunens hjemmeside, hvor man også kan tilmelde sig.

Turismekonferencen foregår onsdag 12. maj  fra klokken 17.00 til 20.00 på herregården Jomfruens Egede ved Faxe.

martin_bender

Kommentarer