Rønnede

Forældre i Rønnede efterlyser skole-visioner

John Langhorn, Rønnede efterlyser sammen med andre forældre visoner for kommunens skoler

Rønnede: Forældregruppen i Rønnede efterlyser visioner på folkeskoleområdet, i deres høringssvar til den ny skolestruktur.

– Ikke flere besparelser, men visioner på folkeskoleområdet, er alt sammen noget der vil gøre Faxe kommune langt mere attraktiv for nuværende og nye familier (tilflyttere), lyder det fra forældregruppen i Rønnede.

– Vi mener, visioner skaber resultater også økonomisk. Faxe kommune skal trodse krisen, være den kommune på sjælland hvor fremtiden gror, siger John Langhorn til Faxe.nu.

Gruppen har udarbejdet et høringssvar, som efterlyser tryghed og garanti for at børnene kommer på samme skole som de andre børn de var sammen med i børnehaven i det lokalsamfund hvor de bor.

Forældregruppen i Rønnede, som dog ikke har forholdt sig til byrådets beslutning om at spare 7 millioner kroner på skoleområdet. Gruppen fremlægger heller ikke alternative forslag til besparelser, men påpeger at Faxe Kommune i forhold til resten af landet bruger meget få penge på at drive skole.

– Løsningen må vel ikke være at spare sig ud af situationen og forringe folkeskolerne, men derimod bør man satse, og vise politisk mod, og være involverende og innovative på folkeskoleområdet, opfordrer forældregruppen i Rønnede.

Læs høringssvaret fra forældregruppen i Rønnede i sin fulde længede her.

Kommentarer