Forårs-pilefletkursus på Bavneskolen i Dalby
Dalby: LOF Haslev inviterer til weekendkursus i pilefletning på Bavneskolen i Dalby den 10. og 11. marts
LOF Haslev arrangerer igen deres årlige weekendkursus i pileflet med instruktør og lærer Mai Hvid Jørgensen.
Her kan man lære flette en kurv eller andre brugsgenstande i pil? Brænde-, garn-, frugt-, cykelkurve og mange andre ting kan man lære at fremstille på kurset. Man kan efterfølgende selv arbejde med pileflet i alle dens afskygninger.
Man vil lære pilen at kende og hvordan uafbarket materiale og barkens farve har betydning for udseendet. Pilens vækst, høst, opbevaring og forberedelse gennemgås, og fagets værktøj prøves. Medbring: skarp kniv, god rosensaks/ beskærersaks, sten eller lod på ca. 5 kg. Værktøj kan evt. købes af instruktør efter forudbestilling.
Deltagerbetaling kun kr. 600,- og for pensionister kr. 500,- for en hel weekend. Materialepris efter forbrug hvilket vil være cirka.150-200 kroner.
Kurset er for både øvede og begyndere, idet der undervises individuelt. Der er kun plads til 12 deltagere og der er kun få pladser tilbage.
Kurset afholdes som weekend-kursus lørdag og sønadg, den 10. og 11. marts 2012 i billedkunst og formningslokalet på Bavneskolen i Dalby.
Man kan tilmelde sig på Haslev LOF’s hjemmeside
http://haslev.lof.dk/kurser/dofo/kreative-fag/hold/121083
Kommentarer