Samfund

Forårskåde Hereford-kvæg kom idag ud på græs

Faxe: Fire styks flotte Hereford-kvæg kom idag på græs og man var ikke i tvivl om deres begejstring for at komme ud og være i den store indhegning i udkanten af Faxe.

Medlemmerne fra Fakse Kogræsser og Naturpleje satte søndag formiddag fire flotte stykker Hereford-kvæg på græs ude på den store indhegnede fold mellem Lindegårdsvej og Faxe Havnevej og man var ikke et øjeblik i tvivl om at de fire Hereford-kvæg nød at komme ud i det fri, da den første time i folden gik med at hoppe, springe og undersøge hver en afkrog på stedet og det var en stor fornøjelse at være vidne til.

De fire stykker Hereford-kvæg skal gå og hygge sig på markerne indtil en gang i oktober, hvor de så sendes videre til slagtning og hver styk Hereford-kvæg giver lige omkring 200 kilo oksekød af den bedste kvalitet.

Fakse Kogræsser og Naturpleje er på banen hver år og sætter en flok Hereford-kvæg ud på folden i udkanten af Faxe og i år har man gjort lidt ekstra ud af området og anlagt en sti, som fører forbi folden og hen til et nærliggende skovstykke. Men desværre er det ikke alt sammen rosenrødt, fordi lokale unge mennesker har fundet frem til stien og bruger den ofte som knallertbane hvilket bryder ind i naturens udvikling i området og man har igennem flere sæsoner haft nattergale som holdt til i skovstykket, men grundet de unge menneskers færden med knallerter og hundejers færden med løse hunde langs stien.

Viggo B. Jensen, som er formand for Fakse Kogræsser og Naturpleje, håber at de lokale borgere læser denne artikel og derigennem vil være med til at genskabe de perfekte rammer for dyrene og naturen i området og man er altid velkommen til at gå en tur forbi og hilse på de fire flotte Hereford-kvæg som nu stortrives på området blot det sker med tanke på at området er dyrenes og færdsel bør foregå på naturens præmisser.

Fakse Kogræsser og Naturpleje er en forening med 14 aktive medlemmer, som hver især år efter år deltager i arbejdet med at sætte Hereford-kvæg ud på folden og igennem sommeren deltager i pasningen af dyrene og i år vil de fire Hereford-kvæg også få selskab af en mindre flok får.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer