Forårskoncert med Rokogokoret på onsdag

Roholte: På onsdag kan man opleve en forårskoncert med Rokogokoret i Roholte Kirke
Onsdag den 22. april finder den traditionelle forårskoncert med Rokogo-koret sted i Roholte Kirke.
Koret har i år har udvidet sprogområdet til også at omfatte latin. Koret synger ”Benedictus” af Niels W. Gade og ”Agnus Dei” af Tore Aas, og dertil andre klassisk prægede sange/salmer. På den muntre side kommer ”Mads Doss” på banen, og dertil noget rytmisk pinsemusik.
Koret bliver akkompagneret af Karin Louw.
Forårskoncerten finder sted onsdag den 22. april klokken 19.30 i Roholte Kirke, Vindbyholtvej 51, 4640 Faxe
Faktaboks:
Roholte Kirke er bygget i 1441 på foranledning af Christoffer af Bayern. Den er opført af munkesten i skift med kalkstenskvadre fra Stevns Klint. På nordsiden findes et sakristi, som i dag anvendes som kapel. Sakristi og tårn er fra ca. 1500. Våbenhuset blev opført i forbindelse med en restaurering i 1883-85, hvor man bl.a. forhøjede murene, byggede en ny taggavl på korpolygonen, indsatte nye spidsbuede vinduer og fornyede våbenhuset. Tårnets blændinger er af den såkaldte Præstø-type.
Kilde Wikipedia
Kommentarer