Forårsrengøring i Karise på lørdag
Karise: På lørdag er det tid til den årlige forårsrengøring i Karise by med efterfølgende frokost på Karise Højskole
Arbejdsgruppen Dialogforum i Karise opfordrer igen i år alle borgere i Karise til at møde op og hjælpe med at gøre forårsrent i byen.
Forårsrengrøingen i Karise foregår i år, lørdag den 20. april. Man møder bare op i gården bag Karise Papir og Tobak, Bredgade 13, klokken 10.
Efter indsamlingen er der fællesspisning på Karise Højskole. Hvis man ønsker, at spise med skal man tilmelde sig til Lene Rasmussen på telefon 5678 8499 eller til Birthe i kiosken, senest onsdag den 17. april.
Børnehaverne og SFO Tandhjulet tyvstarter indsamlingen af affald om fredagen.
Sidste år mødte cirka 50 frivllige op og de støvsugede byen for affald mens friske spejdere hoppede i åen og fandt sjove ting, såsom cykler og lignende.
Læs også: Ren By i Karise var en stor succes
Arrangementet støttes af Karise Bageri, Ostehuset, Faxe Bryggeri, Karise Papir og Tobak, Højskolen, Superbrugsen og Marianne Ørgaard .
Faxe Kommunes Vej og Park-afdeling sørger for redskaber og sække samt afhenter det indsamlede affald.
Kommentarer