Haslev

Forbud i Haslev ophæves

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udstedte 17. november forbud mod at opholde sig på adressen Finlandsgade 27 i Haslev. 

Ejendommen, der er kendt som tilholdssted for Satudarah MC West Area, ligger ved en gennemkørende vej i et bebygget område med almindelig færdsel.

Opholdsforbuddet, der er gældende til 1. december klokken 18, var baseret på en akut og betydelig risiko for, at banderelaterede personer ville foretage angreb på adressen.

På baggrund af politifaglige vurderinger og efterretninger er det besluttet ikke at forlænge forbuddet. 

– Der er umiddelbart ikke grundlag for at opretholde forbuddet. Men vi fortsætter vores politimæssige indsats og holder dermed stadig et skarpt øje med, hvad der foregår omkring klubhuset og det organiserede kriminelle miljø, siger politiinspektør Kim Kliver.

Kommentarer