Foredrag af Arne Aasbjerg i Æblehaven på onsdag

Faxe: Hygge og Kulturklubben i Faxe inviterer til foredrag om de tre havne i Faxe Ladeplads i Æblehaven på onsdag
Onsdag den 8 januar kan man høre et foredrag om de tre havne i Faxe Ladeplads. Den fantastiske foredragsholder Arne Aasbjerg kommer og fortæller om livet og hverdagen på alle tre havne. Foredraget ledsages af en række ældre og nyere billeder.
Den første egentlige havn i Faxe Ladeplads blev anlagt i 1843 af Vemmetofte Kloster og Bregentved Gods i fællesskab. Før denne anløbsmole var udskibning af blandt andet kalkprodukter fra Faxe Kalkbrud sket fra stranden. Den anden havn kom til at ligge 300 meter længere mod øst. Den blev anlagt i 1850 af Rosendal Gods. Den tredje havn, lystbådehavnen blev anlagt i 1984.
Det koster 120 kroner per år at være medlem af Hygge og Kulturklubben. Medlemskort fornyes i januar. Medlemmer går man gratis ind til næsten alle foredrag. Kaffe og kage betaler man selv. Man tilmelder sig i forvejen til foredragene.til Birthe Jensen på telefon 5671 6234 eller Nete Petersen på telefon 5672 5167 eller via e-mail toller@os.dk
Hygge og Kulturklubben, der pr har 206 medlemmer har planlagt 13 sammenkomster fra september til januar. Læs mere på klubbens hjemmeside: www.hyk.dk
Foredraget med Arne Aasbjerg foregår onsdag den 8. januar klokken 13.00 i Æblehaven, Nygade 5, Faxe.
Kommentarer