Foredrag om Faxe Kalkbrud i Haslev onsdag aften
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/09/Jesper-Milan_Fordrag_dinosaur_foredrag_8.jpg)
Museumsinspektør Jesper Milán fortæller om ’Kalken og Kridtet’ på biblioteket i Haslev.
Onsdag 19. april klokken 17:00 fortæller museumsinspektør Jesper Milán fra Geomuseum Faxe fortæller om ’Kalken og Kridtet’ – en historie om idyl, drama og gigantisk massedød – på Haslev Bibliotek.
Historien om kalken og kridtet i vores undergrund tager os 66 millioner år tilbage i tiden til slutningen af Kridttiden hvor hele Danmark var dækket af hav. Det var et frodigt hav med et mylder af liv i alle afskygninger. Men idyllen brast, for pludselig blev livet på jorden kastet ud i en enorm krise der endte med at over halvdelen af alle dyr på jorden uddøde, inklusiv alle de store dinosaurere.
Tilhørerne får hele historien om krisen og livets genopblomstring og ser hvor man direkte kan se sporene fra begivenhederne i vores lokalområde.
Der er fri adgang til arrangementet og mulighed for at bestille sandwich á 20 kroner via den grønne ’bestil billet’ knap ude til højre på bibliotekets hjemmeside.
Sidst frist for bestilling af sandwich er tirsdag den 18. april klokken 12.00
Kommentarer