Haslev

Foredrag: ’De første danskere i Nordkorea’ på biblioteket i Haslev

AOF invitere til et foredrag ved rejseleder Kasper Bøndergaard, der vil fortælle om den første danske grupperejse til Nordkorea.

Tirsdag den 16. januar klokken 19 til cirka 21.30 inviterer AOF Østsjælland til et foredrag med titlen ’De første danskere i Nordkorea’ ved rejsekeder Kasper Bøndergaard på Haslev bibliotek.

Kasper Bøndergaard har rejst i Nordkorea hvert år siden 2007 og er måske den dansker der har mest praktisk erfaring i landet.

Efter en research tur i 2007 var Kasper Bøndergaard den første dansker til at føre en rejsegruppe gennem Nordkorea i 2008. I aftenens foredrag fortæller Kasper Bøndergaard om turen samt om alle de udfordringer og de pudsige hændelser, der gik forud for pionerturen i 2008. Hvordan arrangeres en sådan rejse og hvordan får man kontakter i verdens mest lukkede land.

I løbet af foredraget vil mere dagligdags emner blive belyst, såsom hvordan samfundet er bygget op, hvordan bestemmes det, hvem der får hvilke jobs, uddannelser og boliger. Det og meget mere får man svar på i løbet af 1,5 times foredrag fyldt med anekdoter, overraskelser og tankevækkende billeder.

Kasper Bøndergaard er uddannet skolelærer med speciale i blandt andet historie. Efter et par år i folkeskolen skiftede han klasseværelset ud med jobbet som rundrejseleder og boede 12 år i Kina. Herfra rejste han ud for at starte nye rejsemål og rundrejser op hvilket bragte ham til over 70 lande. Efter han flyttede tilbage til Danmark i 2014 har han startet rejsebureauet ’Over Alle Bjerge’ og han lever i dag af, at lave skræddersyede rejser til sine favorit-destinationer samt, at holde foredrag om nogle af sine fantastiske oplevelser.

Kommentarer