Haslev

Foredrag: At holde balancen med bipolar lidelse

Omkring 40.000 voksne danskere har bipolar lidelse. Til arrangementet kan du få indblik i, hvad bipolar lidelse er, og hvordan sygdomme viser sig. Du kan også høre, hvad du selv kan gøre, hvis du, eller en du kender, har bipolar lidelse.

Arrangementet finder sted torsdag den 1. februar på Haslev Bibliotek kl. 19-21.30. Det er gratis at deltage – du skal blot tilmelde dig hos PsykInfo på: 70 25 02 60 eller psykinfo@regionsjaelland.dk.

Bipolar lidelse er en sygdom, hvor man udvikler depression og mani/hypomani få eller flere gange i livet. De fleste ved, hvad depression er, men hvad vil det egentlig sige at være manisk eller have hypomani?

Ved depression og mani ændrer ens humør og aktivitetsniveau sig. Sygdomsforløbet kan variere meget, og det er ikke ualmindeligt, at sygdommen bliver diagnosticeret adskillige år efter, de første symptomer har vist sig. Dels kan det være svært at opdage, og dels kan de første tegn på bipolar lidelse forveksles med symptomer på andre psykiske sygdomme.

Til arrangementet kan du få indblik i, hvad bipolar lidelse er, og hvordan sygdommen viser sig. Du kan også høre, hvad man selv kan gøre, hvis man har bipolar lidelse, og hvordan man som pårørende kan støtte. Herudover kan du høre en personlig beretning om et liv med bipolar affektiv lidelse.

Program:
Et liv som linedanser, v. Mads Trier-Blom, medarbejder i PsykInfo og ambassadør i EN AF OS

Om bipolar lidelse, v. Anne Rask, overlæge i Distriktspsykiatrien, Roskilde

Tid & sted: Torsdag den 1. februar kl. 19:00 – 21:30

Haslev Bibliotek, Mødesal 3, Jernbanegade 62, 4690 Haslev

Kommentarer