Foredrag med Cecilie Frøkjær på Haslev Bibliotek
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/01/cecilie_froekjaer-620x316.jpg)
Haslev: Faxe kommunes Biblioteker inviterer til et foredrag med den charmerende TV-vært Cecilie Frøkjær på Haslev Bibliotek.
Tirsdag den 9. februar klokken 19 afholder den folkekære og charmerende TV-vært Cecilie Frøkjær et foredrag med titlen ’Jeg har mødt en million mennesker’, på biblioteket i Haslev.
Cecilie Frøkjær har mødt flere mennesker end de fleste – politikere, skuespillere, sangere, forfattere og alle slags danskere med hver deres personlige historie. Og nu er hun klar til at fortælle om sine oplevelser.
Med humor og selvironi fortæller Cecilie Frøkjær, hvad hun lærte af møderne med blandt andre Lise Nørgaard, Jane Aamund, Britney Spears – og sin gamle klassekammerat Thor. Det bliver med andre ord et underholdende, tankevækkende og personligt foredrag, hvor Cecilie Frøkjær også fortæller om, hvordan man kan blive bedre til at lytte, når livet eller mennesker, man møder på sin vej, har noget vigtigt at fortælle.
Cecilie Frøkjær er kendt fra:
- Cecilies Bogshow (2015), TV2 Charlie
- Fast vært på TV2 Charlies Hjertegalla
- Go’ Aften Danmark (2010-2016), TV2
- Fruen kommer i dag (2010), interview med Lise Nørgaard, Gyldendal
- Årets Kvindelige TV-vært (2007-2008), Billedbladet
- Lys i Livet (2005), interview med Jane Aamund, People’s Press
- Årets TV-værtinde (2004-2008), TV-Prisen
- Go’ Morgen Danmark (1996-2009), TV2
Cecilie Frøkjærs underholdende foredrag foregår tirsdag den 9. februar fra klokken 19 til cirka 21 på Haslev Bibliotek.
Det koster 100 kroner. Man kan købe billetter on-line via bibliotekets hjemmeside.
Kommentarer