Haslev

Foredrag med Kurt Thyboe og Jokeren hos Haslev ABK

Haslev: Haslev Amatør Bokseklub inviterer til et samtale-foredrag med Jokeren og Kurt Thyboe.

Onsdag den 24. februar klokken 19 kan opleve Kurt Thyboe og Jokeren i deres samtaleforedrag, i Haslev Amatør Bokseklub.

Med bogen ‘Damer, Drugs & Dæmoner – Thyboe og Jokeren om livet som mand‘ – tager de samtalegenren til et helt nyt niveau, hvor samtale, røverhistorier, livets store spørgsmål, sorger og glæder smelter sammen med dokumentarisk reportage af den ærlige slags.

Deres historier og erfaringer er vilde, til tider ekstreme, og inde bag det buldrende vanvid af livshændelser og skæve fortællinger ligger en fascinerende, lun livsklogskab og slagkraftige meninger, der giver et los i røven til den puritanisme og feminisme, som synes at være stukket helt af.

Forfatteren af bogen, Jonas Nyrup, er med som ordstyrer.

Bogen kan købes til arrangement og efter foredraget vil der være booksigning.

Drikkevarer med mere kan købes til arrangementet.

Billetpris 275 kroner. Ingen salg af billetter i døren. Billetter købes på billetto.dk

Haslev Amatør Bokse Klub holder til på Finlandsgade 24, Haslev.

Kommentarer