Haslev

Foredrag om Det nye Kina på biblioteket i Haslev

FOF inviterer til et foredrag om ’Det nye Kina’ ved DR’s tidligere Kina korrespondent Jan Larsen, på Haslev Bibliotek.

Tirsdag den 7. marts fra klokken 09.30 til 12.00 inviterer FOF til et foredrag om ’Det nye Kina’ ved DR’s tidligere Kina korrespondent Jan Larsen.

Udviklingen i Kina går stadig utrolig hurtigt. Men ikke alt er, som det har været de sidste 30 år. Der sker så store forandringer i disse år, at man nu taler om ’Det nye Kina’.
Økonomien er gået ned i gear – og det giver nye udfordringer. Og magten er i forbløffende grad blevet samlet om Kina´s nye stærke mand, Xi Jinping. Det giver store ændringer for kineserne og for os. I realiteten, er vi og hele verden, blevet så afhængige af Kina, at man må spørge hvor ender det? Jan Larsen kommer med et bud.

Journalist Jan Larsen var i seks år korrespondent i Kina for DR. Med bopæl og base i Beijing har han rejst Kina tyndt og beskæftiget sig med de emner, der har betydning for kineserne og os i Danmark.

Foredraget foregår på Haslev Bibliotek. Der tages 150 kroner i entré. Prisen inkluderer kaffe med brød.

Man kan tilmelde sig på www.fof.dk.

Kommentarer