Foredrag om ændret adfærd hos demente

Rønnede: Faxe Kommunes demenskonsulenter inviterer til et foredrag om ændret adfærd hos demente
Tirsdag den 18. november fra klokken 18.30 inviterer Faxe Kommunes demenskonsulenter et foredrag om ændret adfærd hos demente i Byrådssalen i Rønnede.
Foredraget afholdes af sygeplejerske Karina Høegh-Olesen og psykolog Anneke Baerends-Dapper, Ældrepsykatrien Team/Hukommelsesklinik Roskilde.
Når et menneske får en demenssygdom, er det ofte ikke kun deres hukommelse der bliver påvirket. Personligheden ændrer sig og der opstår ændrende adfærd, som kan være svært at håndtere. Karina og Anneke fortæller om hvorfor og hvordan adfærden kan ændre sig, og hvad man bedst kan gøre for at hjælpe den demente, og hvordan man kan passe godt på sig selv som pårørende.
Der kan købes en lille forfriskning.
Tilmelding til Faxe Kommunes demenskonsulenter Anne Nerup og Hanne Niss inden onsdag den 12. november på telefon 56 20 34 28 eller 56 20 34 21 mandag til fredag kl. 9.00-13.00.
Foredraget afholdes tirsdag den 18. november fra klokken 18.30 til cirka 21.00 i Byrådssalen på det gamle Rådhus i Rønnede, Industrivej 2, Rønnede.
Kommentarer