Haslev

Foredrag om Ageforce netværket på bibliotekerne

Haslev: På torsdag den 22. november kan man høre om AgeForce, et netværk for alle over 50, på bibliotekerne i både Haslev og Faxe

Medarbejdere fra Roskilde Centralbibliotek kommer og fortæller om idéerne bag AgeForce. Man får en præsentation af AgeForce.dk og de mange muligheder, og eksempler på, hvordan 50+’ere bruger netværket.

AgeForce.dk er et netværk for alle over 50, der gerne vil mødes på nettet og i virkeligheden. Det er gratis og enkelt at bruge. Der er ingen forstyrrende reklamer, og de oplysninger, du lægger ind på siden, er og forbliver helt dine egne. Idéen er at samle de mange stærke kræfter blandt voksne mennesker og skabe et forum, hvor interesser og aktive fællesskaber står i centrum.

Der afsluttes med en dialog om, hvordan AgeForce kan udvikle sig i lokalsamfundet.

Hvis man allerede har en profil på AgeForce er man meget velkommen til at komme og fortælle om, hvordan man bruger netværket.

70 personer i Faxe Kommune har allerede oprettet en profil på AgeForce.

Det er nødvendigt med tilmelding til arrangementet

  • Kursus på Haslev Bibliotek. Telefon 56 20 28 00 eller 56 20 28 10.
  • Kursus på Faxe Bibliotek. Telefon 56 20 28 40 eller 56 20 28 42.

Man kan høre om AgeForce på bibliotekerne torsdag 22. november

  • Klokken 10 til 12 på Haslev Bibliotek. Mødelokale 2.
  • Klokken 14 til 16 på Faxe Bibliotek. Mødelokalet.

Kommentarer