Haslev

Foredrag om ånder og husrens i Haslev på torsdag

spoegelse2

Haslev: På torsdag er der et foredrag om at rense huse for ånder og dårlige energier i Erhvervshuset Grobund i Haslev

Torsdag, den 13. marts fortæller Thomas Bundgaard og clairvoyant Bo Steen Jensen om deres 10 års erfaring med at rense huse for ånder og dårlige energier. Her vil de fortælle om de oplevelser, de har haft og komme ind på forskellige årsager til, hvorfor nogle sjæle sidder fast i den fysiske verden. Endvidere vil de gennemgå det energiarbejde, der ligger bag selve arbejdet med at rense huse.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs til de to foredragsholdere.

Thomas Bundgaard, 47 år, bor med sin familie i Bredgade i Haslev, hvor han også i første omgang har indrettet klinik. Thomas Bundgaard kan ud over healer, meditation og husrens også skrive fysiurgisk massør på visitkortet. Han har i mange år arbejdet med krop og sind spirituelt.

Næste foredrag omhandler kontakt til afdøde, karma sitting, healing og meditation og afholdes den 20. marts klokken 9.00, ligeledes Finlandsgade 29 i Haslev.

 

Da der er begrænsede pladser skal tilmelding ske på telefon 22 52 31 66 eller på mail thomas.bundgaard@mail.dk.

 

Alle er velkomne.

Der tages 100 kroner i entre.

 

Foredraget om ånder og husrens foregår torsdag, den 13. marts klokken 19.00 i Erhvervshuset Grobund, Finlandsgade 29 i Haslev

Kommentarer