Foredrag om at have hele Australien som pastorat

Alslev: På tirsdag kan man opleve foredraget ‘Når pastoratet er en verdensdel’ med Frede Tramm i Alslev Kirke.

Tirsdag den 19. april klokken 19.00 inviterer Alslev menighedsråd til et spændende foredrag med titlen ‘Når pastoratet er en verdensdel’ i Alslev Kirke.

Tidligere sognepræst ved Faxe kirke, Frede Tramm vil fortælle om da han og hans kone Gertrud, fra 1. februar til 4. november 2012 vikarierede som eneste præstepar i Den Danske kirke i Australien, med hele verdensdelen som pastorat.

Den Danske Kirke i Australien har hovedsæde i Frederikskirken i Sydney. Derudover er der en dansk kirke i Melbourne og Brisbane.

Det bliver et spændende møde med, hvordan man er dansk kirke langt væk fra de hjemlige breddegrader.

Kirkebilen kører og der samles ind til julehjælp. Der serveres en forfriskning i pausen.

Alle er meget velkomne

Kommentarer