Foredrag om Cambodia i St. Spjellerup torsdag
St. Spjellerup/Karise: Torsdag d. 19. januar er der foredrag om Cambodia i Hyggeklubben Spjellerup Præstegård
Hyggeklubben, der holder til i konfirmandstuen i Spjellerup præstegård, får på torsdag besøg af det meget berejste ægtepar Jette og Lars-H. Nielsen fra Faxe Ladeplads.
De besøgte, det ellers så lukkede land, Cambodia i 2002, før det blev en almindelig turistdestination. Foredraget bliver ledsaget af Lars-H. Nielsens egne filmoptagelser fra det berømt Angkor Wat tempel og mindelser fra De Røde Khmerer.
Lægårdens Camping har sponseret kaffebordet.
Foredraget finder sted torsdag d. 19. januar kl. 14.30 i konfirmandstuen i Spjellerup Præstegård
Kommentarer