Foredrag om D-vitamins vigtighed på Faxe Sundhedscenter

Faxe: Osteoporoseforeningen inviterer til et foredrag ved overlæge Lars Hyldstrup – om knogleskørhed.
Torsdag den 1. oktober inviterer Osteoporoseforeningen til et foredrag ved overlæge Lars Hyldstrup fra Hvidovre Hospital. Han vil fortælle om D-vitamin og kalks betydning for vores helbred.
Det er dokumenteret, at D-vitamin og Kalk er livsnødvendige for at nedsætte risikoen for udvikling af knogleskørhed. Meget tyder desuden på, at et tilstrækkeligt tilskud af D-vitamin betyder noget for andre sygdomme, som foreksempel sclerose, demens, diabetes og hjerte-kar sygdomme.
Der bydes på et let traktement.
Pris 40 kr for medlemmer af Osteoporoseforeningen afd. Storstrøm og 50 kr for ikke medlemmer. Tilmelding til Else Stub på telefon 5657 8684, Anne Marie Hallenberg på telefon/sms 3178 9234, eller via e-mail til stortrom@osteoporose-f.dk.
Foredraget foregår torsdag den 1. oktober fra klokken på Faxe Sundhedscenter.
Om knogleskørhed
Der ses dobbelt så mange knoglebrud hos kvinder som hos mænd. Mænd dominerer dog billedet i de yngre år, grundet mere livlig/voldsom adfærd.
Osteoporose ses hos cirka hver 3. kvinde over 50 år og cirka hver 6. mand over 60 år. De har en stor risiko for rygsammenfald eller et lårbensbrud, og dermed en nedsat livskvalitet til følge.
Kommentarer