Haslev

Foredrag om da islændingene blev kristne

Kors-og-Thorshammer_stor

Haslev: Sognepræst Solveig Ståhl-Nielsen vil på tirsdag fortælle om da Island gik fra ase tro til kristendom

Tirsdag den 4. marts klokken 14.30 kan man ved det månedlige eftermiddagsmøde i Haslev Kirkehus, møde den nye sognepræst i Førslev-Teestrup-Bråby Solveig Ståhl-Nielsen.

Solveig, der også er uddannet religionshistoriker, vil fortælle om dengang Island gik fra Ase tro til kristendom. Islændingene vedtog kristendommen med en Altingsbeslutning omkring år 1000, og så var de kristne… eller var de?

Det lyder så enkelt og ublodigt, men der var både drømmesyn og kidnapninger involveret. Deltagerne vil både høre nogle af de gode historier og få de mere overordnede forklaringer.

Første tirsdag i måneden afholdes der eftermiddagsmøder i Kirkehuset. Møderne starter klokken 14.30 og slutter klokken 16.30. Der serveres kaffe undervejs.

Det er gratis, men der er altid mulighed for at lægge en gave til Folkekirkens Nødhjælp.

Asetro er den gamle førkristne religion i Norden. Troen dyrker ase- og vaneguderne, som man finder i den nordiske mytologi, samt forskellige dise- og vættefolk. De vigtigste skriftlige kilder til asetroen er den ældre Edda og den yngre Edda.

Kilde: da.wikipedia.org

Foto: Nationalmuseet: Kors og thorshammer af sølv. Støbeform til to kors, én hammer og én sølvbar

Kommentarer