Foredrag om den russisk ortodokse kirke på torsdag

Faxe: Sognepræst Eigil Andreasen vil fortælle om den farvestrålende ortodokse kirke i Rusland i Sognehuset på torsdag
Sognepræsten i Lille Heddinge, Højerup og Havnelev, Eigil Andreasen, kommer på besøg i Sognehuset i Faxe på torsdag den 12. januar og fortæller om den russisk ortodokse kirkes historie.
Her kan man bl.a. høre om, hvorfor den Russisk Ortodokse Kirke og Den Danske Folkekirke trods alt ligner hinanden rigtig meget.
Den russisk-ortodokse kirke er den største af de ortodokse kirker, og har mere end 80 millioner medlemmer. Frem til 1917 var den ortodokse kirke statskirke, og den er tæt forbundet med russisk kultur og historie.
Sognepræst Eigil Andreasen vil fortælle hvordan kirken overlevede under 70 års kommunistisk styre og om hvordan den tilpasser sig det nye Rusland efter kommunismen. Han fortæller også om ikonerne og deres betydning i gudstjenesten, hvor kun den menneskelige stemme må lyde.
Foredraget foregår torsdag den 12. januar kl. 14 til 16 i Sognehuset, Præstøvej 1, Faxe.
Kommentarer