Foredrag om den sunde livsstil i Karise på onsdag
Karise: Familie og Samfund Karise inviterer til foredraget “Den sunde livsstil, kost og motion” i sognegården på onsdag
Onsdag den 15. oktober klokken 19.00 inviterer Familie og Samfund Karise til foredraget “Den sunde livsstil, kost og motion” ved Inge Lymark i Sognegården i Karise.
Inge Lymark arbejder for konsulentvirksomheden Fun4life i Store Linde. Hun er Uddannet fysioterapeut og kostvejleder. Derudover har hun en diplomuddannelse i Ledelse samt en masterclass i psykologi. Hun rådgiver enkeltpersoner samt private og offentlige virksomheder om sundhedsfremmende tiltag.
Foredraget koster 50 kroner for medlemmer. Ikke medlemmer skal betale 80 kroner.
Der er tilmelding senest mandag den 13. oktober til Eli på telefon 56 78 84 15 eller Elly på telefon 56 78 80 05.
Foredraget kan opleves onsdag den 15. oktober fra klokken 19.00 i Karise-Alslev Sognegård, Kildevej 1b, Karise.
Kommentarer