Foredrag om El Camino’en i Faxe Sognehus

Faxe: På torsdag vil sognepræst Carsten Ackermann fortælle om pilgrimsvandring på caminoen i Spanien

Torsdag den 23. februar fortæller sognepræst i Roholte Sogn, Carsten Ackermann om den pilgrimsvandring han var på, i oktober måned, sammen med sin voksne søn. Foredraget illustreres af mande spændende fotos fra turen.

“El Camino de Santiago”, “El Camino France”, “Jacobsruten”, der er mange navne for den ældste og nok mest kendte pilgrimsrute. Ruten, der er på omkring 800 km., starter i bjergpasset ved klosteret Roncesvalles i Pyrenæerne i det sydlige Frankrig, fortsætter over Pyrenæerne, og går tværs over det nordlige Spanien. Ruten ender i byen Santiago di Compostello nær Atlanterhavet.

Carsten Ackermann og hans søn gik, på fem dage i oktober 2011, de sidste 110 km. af den i alt 800 km. lange pilgrimsrute.

Foredraget foregår torsdag den 23. februar kl. 14.00 i Faxe Sognehus.

 

Kommentarer