Foredrag om fedme i Faxe Sundhedscenter

Faxe: Landsforeningen BMI Brikken invitere alle til et foredrag med titlen Overvægtig – og hva’ så?
Overvægt er et stigende problem i Danmark, hvor hvert 5. barn er overvægtig og 15% af den voksne befolkning lider af svær overvægt – med et BMI på over 30.
Landsforeningen BMI Brikken ønsker at rette fokus på oplysning og information om overvægt, og indbyder derfor til et informativt foredragsarrangement på Faxe Sundhedscenter lørdag den 17. januar klokken 14.
Arrangementet vil give et indblik i fedmeepidemien, men også forslag til forskellige muligheder for et varigt vægttab – heriblandt en helt ny type behandling, som kommer til Danmark i begyndelsen af 2015.
Der vil være foredrag med alt lige fra en diætist, sygeplejerske og kirurg til tidligere overvægtige, som fortæller om hver deres vej ud af overvægten. Desuden vil en plastikkirurg fortælle om plastikkirurgi efter massivt vægttab.
Billetter til 50 kroner kan købes via billetto.dk.
Alle, der har købt en billet til arrangementet, får udleveret en goodiebag med sunde alternativer og hjælp til vægttab, til en værdi af mere end 1.000 kroner.
Foredragsarrangementet foregår lørdag den 17. januar klokken 14 på Faxe Sundhedscenter. Dørene åbnes klokken 13.30 og Café Ådalen holder ekstra ordinært åbent.
Foto: Gitte Haack, der er formand for BMI Brikken, glæder sig til præsentere en stab af dygtige fagfolk ved foredragsarrangementet ”Overvægtig – og hva’ så?” på Faxe Sundhedscenter.
Foto: Anita Liljegren, der har fået nedlagt en maveballon, fortæller om sin beslutning for at få hjælp til sin overvægt, herunder intensiv vejledning fra diætister fra Frk. Skrump.
Foto: Andreas Printzlau fortæller om plastikkirurgi efter massivt vægttab.
Kommentarer