Foredrag om finanskrisen hos AOF i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/10/haslev_bibliotek.jpg)
Haslev: AOF Østsjælland sætter fokus på finans, pension og investeringer ved et foredrag på Haslev Bibliotek den 23.september
Tirsdag den 23. september klokken 19 på Haslev Bibliotek sætter AOF Østsjælland fokus på finans, pension og investeringer.
Hvordan kunne en verdensomspændende finanskrise opstå? Milliarder og atter milliarder af kroner blev tabt og stort set ingen indflydelsesrige personer i verden havde forudset krisen. Langt de fleste privat personer mistede meget store formuer fra den ene dag til den anden. Havde bankerne glemt, at der er en sammenhæng mellem afkast og risiko?
Ingen i banksektoren har interesse i at snakke om det. Mange investeringsprodukter indeholder nemlig meget høje skjulte indtægter som tages fra kundernes afkast.
For aftenen står Jesper Ihlemann, som tidligere har været ansat i dels BRF og dels som direktør i Forstædernes Bank/Nykredit med ansvar for egenbeholdningen og risikostyring.
Jesper Ihlemann har deltaget i adskillige programmer på TV2 News og DR i forbindelse med finanskrisen. Han vil fortælle om finanskrisen, de skjulte omkostninger/indtægter som forringer afkastet på din pension/kapitalforvaltning eller Private Banking i din bank. Og ikke mindst hvad du kan gøre for at sikre din egen investering.
Man kan læse mere og tilmelde sig på AOFs hjemmeside.
Foredraget ”Finanskrisen og bankernes skjulte omkostninger” kan høres tirsdag den 23. september klokken 19 på Haslev Bibliotek.
Kommentarer