Rønnede

Foredrag om flygtninge i Rønnede på mandag

Dalby: Røde Kors i Dalby – Rønnede inviterer til et foredrag om at være flygtning i Danmark på Dalgården på mandag

Rettelse: Mødet goregår tirsdag den 26. marts.

Mandag den 25. marts vil Kirsten Maglemose fra Asylcentret i Sigerslev fortælle om at være flygtning i Danmark. Vi har sikkert alle nogle forestillinger om det at være nødt til at forlade sit hjemland. Måske kunne det alligevel være rart at få lidt styr på det, og det kan man få, hvis man møder op på Dalgården i Rønnede

Aftenen indledes med generalforsamling hos Røde Kors i Dalby – Rønnede, hvor formanden Mina Døssing vil aflægge beretning og Birgit Kock fremlægge regnskabet.

Mona Døssing vil også fortælle om det nyeste projekt, der er under opsejling i den lokale forening, nemlig en lokal vågetjeneste.

Røde Kors i Dalby- Rønnede er en aktiv lokalforening med mange aktiviteter. Hver måned samles nørklerne og laver de fineste håndarbejder, ligesom der er en stor besøgstjeneste. Hvert år i september afholdes der tombola ved Superbrugsen i Dalby. For nylig har foreningen sendt 5000 kroner til katastrofefonden.

Foreningen står for et kaffebord.

Alle er naturligvis hjerteligt velkomne.

Bestyrelsen glæder sig til at se rigtig mange til en spændende aften mandag den 25. marts klokken 19 på Dalgården på Tujavej i Rønnede.

Kommentarer