Foredrag om Haslev Gymnasium gennem 100 år
Haslev: Haslev Kirke inviterer til foredraget “Haslev Gymnasium 100 år” om Haslev som skole- og uddannelsesby
Tirsdag den 4. november klokken 14.30 indbyder Haslev Kirke til eftermiddagsmøde om Haslev Gymnasium, som i august fejrede 100 års jubilæum.
Arn Poul Bjørnsfeldt, der er pædagogisk leder på Midtsjællands Gymnasium, som Haslev Gymnasium hører under nu, er også lektor i historie og idræt. Han har blandt andet været med til at skrive en historiebog om gymnasiet.
Læs også: Haslev Gymnasium fejrer 100 års jubilæum fredag
Første tirsdag i måneden afholdes der eftermiddagsmøder i Kirkehuset. Møderne starter klokken 14.30 og slutter klokken 16.30. Der er altid et foredrag eller et tema for eftermiddagen, og der serveres kaffe undervejs.
Der er gratis at deltage.
Haslev Gymnasium & HF er et gymnasium i Haslev, og det eneste i Faxe Kommune. Skolen er grundlagt af den indre missionske højskolemand Peder Celius Davidsen i 1914, og var indtil 1974 fungerende kostskole.
Skolen er beliggende på Skolegade i Haslev, men etablerede i 2009 endvidere en afdeling i Ringsted. Den nye afdeling, Ringsted Gymnasium, og Haslev Gymnasium har en samlet ledelse og har fået fællesbetegnelsen Midtsjællands Gymnasium.
Kilde: da.wikipedia.org
Kommentarer