Foredrag om hjemmeværnet i Dalby på torsdag
Dalby: På torsdag kan man høre om Hjemmeværnets udvikling fra Den Kolde Krig frem til vore dage på Dalby Ældrecenter
Lokalhistorien på Dalby Ældrecenter plejer at slutte sæsonen i marts, men da der sikkert ikke er nogle, der skal på havearbejdet foreløbig, fortsætter de med endnu to arrangementer.
Det første er et foredrag med beredskabschefen i Faxe, Bent Simonsen. Det er torsdag den 11. april klokken 15.00. Her kan man høre om ” Hjemmeværnets udvikling fra Den Kolde Krig frem til vore dage”. Foredraget er kommet i stand med medlem af ældrecentrets støtteforening, Anne Lise Martinsen.
Næste og sidste foredrag i lokalhistorien i denne sæson bliver torsdag den 25. april, hvor Børge Thomsen fra støtteforeningens bestyrelse holder et foredrag om ”Landbruget i de rigtig gamle dage”. Det var oprindeligt planlagt til torsdag den 14. februar men blev aflyst på grund af sygdom.
Læs også: 90-årig fortæller om landbruget i gamle dage
Udover disse to foredrag sker der en masse andre ting på ældrecentret.
Således er der tirsdag den 9. april klokken 15.00 en eftermiddag med sang og klaver ved Lizzi Kassø. Der er bankospil tirsdag d. 16. april klokken 15.00 og der er gudstjeneste onsdag den 17. april klokken 14.30.
Endelig er der to aftenarrangementer, nemlig koncert med Kongstedkoret torsdag den 18. april klokken 19.00 og koncert med St. Heddinge Mandskor tirsdag den 30. april klokken 19.30
Alle interesserede er hjerteligt velkomne til alle arrangementer.
Det er gratis at deltage, men kaffen koster kr. 15,-
Kommentarer